1043

Tredie opdatering fra Spanien

Senior
4. marts 2010 - 23:11 af: Webmaster

Dagen hvor den meget omtalte interne træningskamp skulle afvikles. Independiente kom på besøg hos et, uden at nævne for meget, gæstfrit River Plate..

The battle of the coaches skulle afgøres ved torsdagens ene træningspas
Tom C's River Plate tog imod Jesper Jørgensen's storfavoritter fra Independiente....


Dagen startede som vanligt på turen med en fornuftig gang morgenmad på hotellet kl. meget tidligt.
Dagens program var at der skulle spilles træningskamp enten mod et af de mange (4) schweiziske hold på stedet, eller der måtte "nøjes" med at spille den forberedte interne træningskamp mellem River Plate og Independiente.
Der blev trods alle aftaler startet med løb fra hotellet, op af Tour de France bakken, til vores kære bane 1 A,
Alle spillerne løb, med tankerne rettet mod, at det store opgør fra den argentinske liga var i vente.
Som var det i Argentina, var kampen præget af et sindsygt varmt vejr (34 grader) og et stort publikum på River Plates hjemmebane med plads til flere tusinde tilskuere.

Kampen viste dog stor klasse forskel, (nogen vil sige at holddelingen var unfair - piv piv).
Trods en dommer der uden tvivl favoriserede hjemmeholdet, viste Independiente gang på gang at holdet var River Plate overlegent i ALLE spillets facetter.
En fortjent pause føring på 2-0 til Indepentiende var der vist ingen der kunne brokke sig over.
River Plates offensiv var nærmest ikke eksisterende.
Deres nærmeste forsøg blev suverænt afværget af den stabile Independiente keeper Fabian ASSMANN.

Der skulle et godt stykke ind i anden halvleg før hjemmeholdet River Plate kom på måltavlen, men på daværende tidspunkt have Independiente lukket og slukket kampen med endnu et mål.

Til trods for en kæmpe hjemmedommer (Søren Arildslund) viste Independiente sig ALT for stærk til River Plate, der blev overmatchet på samtlige pladser, og River Plate fandt kun nåde i at Independiente tillod hjemmeholdet at komme ind i kampen.
De lod hjemmeholdet lugte blod uden at afgive den sikre føring.
Men hver gang hjemmeholdet kom tæt på, fandt Independiente et ekstra gear.

STORSEJREN TIL TRÆNER JESPER JØRGENSEN'S INDEPENDIENTE VAR SÅ ABSOLUT FORTJENT.

Efter kampen blev holdet forfrisket med kolde fødselsdagøl på stadion af Tue og Lauritz.
De kolde øl (de første på turen) faldt på et tørt sted.

Vi kunne simpelthen ikke drikke mere vand!!!

Da bilen med udstyr var kørt fra stadion, begav holdet sig gående retur mod hotellet og deres store frokostbuffet. Ved frokostbuffeten var der flere der udmærkede sig, og man kan kun glæde sig til deres træningsindsats i fremtiden.
Med den aktivetet folk viste ved langbordet, burde den tid der bruges på løbeøvelser være ovre.

Da frokosten var indtaget (og indåndet) begav truppen sig til festkomiteens indslag på turen.
Der var nemlig arrangeret en skattejagt på hotellets område.
Første post var en stående Ølstafet. Ingen nævnt ingen glemt, andet end at hold 4 vandt....
Post 2 : Jonglering med det forkerte ben... Rekorden.... 2 stk af Fup. 
Post 3 : Kolde øl... og der var vist også nogle spørgsmål. Træner Jesper Jørgensen viste sig at have Trivial Persiut hjernen tændt, og svarede som den eneste rigtigt på spørgsmålet om Burkino Faso's hovedstad.
Ellers kan det kun nævnes at Hold 4 ogå vandt denne katagori.

Da skattejagten var vel overstået gik folk i samlet flok til det udendørs poolområde hvor vinderne skulle kåres.

Holdene blev stillet på kanten af poolen, og aftalen var at holdene der ikke vandt skulle hoppe i poolen.
Vandet var ifølge de fleste (piv piv) ikke særligt varmt. 
Allerede inden at resultaterne blev nævnt viste den sejrsikre målmand, Jonas Thomsen, igen at ville tage en for holdet og hoppede i som den første (dog uden at opdage den mindre forhøjning på pool'ens kant, og dermed humpning resten af aftenen) .

Fest komiteen (Søren Arildslund, Kennie "jennie" Jørgensen & Kasper Pedersen) snød dog folket, og nævnte de vindende i en lidt forkert rækkefølge, hvilket betød at alle folk rød i poolen. Undtagen "Den Kridhvide Cafu" som vist var bange for at han ville blive hængende på bunden...

Men det vindende og dermed klogeste, tekniske og hurtigst drikkende hold blev :

Team Anton
: Morten Antonsen, Jesper Jørgensen, Jens Fup Hemmingsen,
Jonas "hurtigste mand på hold 4" Thomsen & Nicolai Hansen.

Da alt dette var forbi, og aftensmaden var konsumeret blev truppen sluppet løs. Alt med måde.
Frihed under ansvar... De sidste linjer bliver dog skrevet med Græsted IF's ledelse hængende på nakken af Webmaster...