1043

Tredie opdatering fra Spanien.

Senior
10. marts 2011 - 22:34 af: Pressechefen

Tredie dagen i Spanien stod på let træning forud for dagens kamp mod Menzingen fra den Schweiziske 3. liga. Et hold som viste sig at stå godt til Græsted, og en flot træningskamp fandt sted.

Torsdagen startede med tidlig morgenmad, og derefter retur til værelserne.
Træningspasset var denne dag først fra kl 11.30.
Holdet mødtes ved receptionen og derefter det obligatoriske opvarmningsløb, fra hotel til bane 1A.
Vel ankommet til banen stod den på lidt opvarmning af de ømme ben, igen ved en oplagt Nicolai Hansen.

Træningen var en gang boldopvarming med en firkant, derefter øvelser i førsteberøringer, for at slutte af med Ung mod Gammel. Spark mod overligger med begge ben. Ung vandt og det tog hårdt på de gamle.

Efter løb retur til hotellet blev den sædvanlige frokost med Tunsalat, Pommes Frites og agurker indtaget. (der var en større buffet, men det nævnte er det der blev taget mest af).

Eftermiddagen bød på en træningskamp mod Menzingen fra Schweiz. En kamp som blev spillet på en flot, med dog kort, bane med flot udsigt til de nærliggende bjerge. Menzingen var dog et hold som trænerne, af gode grunde, intet kendte til.
Et hold som viste sig at spille fornuftig fodbold og som stod godt til Græsted IF.
Den spanske dommer fløjtede holdene til start og viste at han IKKE mestrede andet sprog end spansk.
Så da de to anførerer havde afgjort hvem der havde hvilken side af mønten, så havde dommeren allerede flippet den og fortalt (med pegning) hvem der havde vundet lodtrækningen. 
Græsted skulle starte kampen med vinden i ryggen og var klart bedst i de første 15-20 minutter. Hvor Menzingen løb rundt efter Græsteds hurtige pasningsspil.
Menzingens farligste våben var frispark inde på Græsteds banehalvdel. De blev slået millimeter præcis ind imod Græsteds målfelt, stoppede lidt i vinden og blev derfor farlige. Græsted forsvaret fik dog clearet bolden gang på gang.
Ved en af disse dødbolde, går en Menzingen angriber bakkende ind i Nicloai Hansen, falder til jorden, og får til alles undren straffespark. Straffesparket bliver sikkert sendt i mål bag en skadet Jonas Thomsen, som efterfølgende måtte lade sig udskifte med en forvredet fod.
1-0 til Menzingen stik imod spillet. 
Græsted fortsatte dog sit flotte presspil og udligningen faldt dog også prompte. En hjørnespark fra Thomas Jensen ender i panden på Michael Erichsen som sikkert headede udligningen ind.
Det burde have blevet 2-1 til Græsted kort inden pausefløjtet, men viceanfører Kasper Pedersens dobbeltforsøg kunne ikke finde vej igennem venner og fjender foran målet.
1-1 og kampen var stadig åben.
Pausen blev brugt på en del udskiftninger og eller var oplægget det samme. Spil fodbold. Hold bare bolden på græsset. Nu er vi på græs, brug det.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel før Menzingen bragte sig foran 2-1. Det blev 3-1 på et frispark langt udefra.
4-1 målet kom efter et straffespark begået af Mads Børgensen. 
Græsted fik reduceret på et rigtig fightermål af Jimmy Just Povlsen. Højrebacken, som blev flyttet op i angrebet. 
Kennie Jørgensen ville også lege med, desværre for Græsted var det i egen ende. Ved en ellers ufarlig clearing misstimmede Kennie sit hovedstød, og bragte derfor Menzingens Ravenelli (sølvræven) alene igennem med Marcus Dahm. Ravenelli scorede sikkert og bragte Menzingen på 5-2.
Græsted scorede kort før tid endnu et mål. Et flot indhop af Chris (Kisser) blev belønnet med et mål. 

Kampen endte 5-3 og trænerteamet fik set de fleste fra truppen i denne "internationale" kamp.

Det var derfor en flok trætte spillere der vendte tilbage mod hotellet.
Tilbage til aftensmaden og en velfortjent friaften. En friaften som stod i hyggens tegn.
Startende allerede ved tilbagekomsten til hotellet hvor truppen holdt fællesmøde i bunden af opgangen. Der var sørget for en øl, vand eller sodapops, hvad folk nu havde lyst til. 

Fredag ventede et tidligt træningspas med bl.a. Fredensborgtest og et eftermiddagspas med småbold og diverse opstillinger.