Det var en flok glade spillere der indtog den flotte bane 1A i Alicantes dyre liebhaverkvarter.
Der blev startet med lidt løb, og derefter noget småspil i firkant hvor de gamle viste meget rutine.
Efter firkant blev der sat en målmand på kassen som så blev skudt i sænk først med afslutninger med højre derefter med venstre.
Endelig blev træningen afrundet med ung mod gammel-konkurrence, afslutning på mål fra buen af straffesparksfeltet.
Der viste gammel stor klasse samt sikkerhed i afslutningerne, især "Den kridehvide Cafu" viste elegant sparketeknik.
Dermed skulle ung rydde op og sørge for alle kegler, bolde, vand og veste kom, de knap 2 km., tilbage på hotellet. På dette tidpunkt var regnen så småt begyndt og dette forsatte desværre resten af aftenen og natten.
Efter aftensmaden blev der uddelt trøjer til den store kamp torsdag hvor River Plate tager i mod Independiente.