Senior
2. oktober 2010 - 16:34 af: Webmaster
Efter en uafgjort mod topholdet Taarbæk IF i sidste uge, kom forløsningen endelig.
Efter en længere tid uden sejre, viste Græsted igen flot fodbold på udebane mod BSF.
Sidste uges uafgjorte resultat på Græsted Stadion skabte muligvis grobund for dagens kamp.
Græsted viste for anden uge i træk rigtig flot fodbold, og denne gang fik de fuld fortjeneste ud af anstrengelserne.
Igen fristes man til at sige, skulle Græsted komme bagud i starten af kampen. BSF gav bolden op, spillede lidt rundt, slog et indlæg ind i feltet, hvor BSF's angiber sparkede over bolden og den lå til en clearing af Nicolaj Hansen. Clearingen ramte dog Thomas Maagaard og faldt ned til en BSF spiller, der uden chance for tilbagevendte Jonas Thomsen i målet, kunne sparke BSF foran 1-0. Der havde stadionuret dårligt rundet et minut.
Målet ændrede dog ikke på Græsteds taktik. Tro på Jer selv, spil bolden, kæmp for andenboldene..
Forløsningen kom dog også prompte. Et Græsted angreb blev efter et kvarters spil, ulovligt stoppet lige uden for feltet. Tim Sørensen stillede sig klar til at sparke, tilløb.... og i samme moment kaldte Græsteds højre back Søren Arildslund på bolden til højre for muren. Tim trillede bolden til Søren, der sikkert sparkede udligningen ind. 1-1, og kampen var igen åben,
Græsted viste på dette tidspunkt flot sammenspil, og igen og igen halsede BSF's spillere efter Græsteds flotte kombinations spil. Små 5 minutter efter 1-1 målet er kampens spiller Søren Arildlund igen på spil på højre kanten. Et indlæg mod bagerste stolpe rammer både overligger og stolpe, før den rammer BSF's målmand og går i kassen. 2-1 til Græsted, og for første gang i denne sæson er Græsted foran.
Angrebene bølgede frem mod BSF's mål, og Græsteds højrekant med Søren Arildslund og Michael Erichsen mindede til tider om en Brøndby angrebside med de gamle Søren Colding og Ole Bjur.... Frem mod baglinjen i fuld fart...
Der skulle spilles 38 minutter af første halvleg før Græsted igen ramte inden for rammen. Mikkel Askov kommer først til et indlæg og usvigelig sikkert sparker han Græsted foran med 3-1.
Dommeren fløjtede til pause, og Græsteds spiller blev igen mindet om at taktikken hed SPILLE fodbold, men dog ikke blive overmodige.
Anden halvleg var Græsted i modvind. Både vindmæssigt med gummeben spillede nok også ind. Startende med strid modvind faldt Græsted langt tilbage, og fandt ikke spillet fra første halvleg frem. BSF spillede primitivt med lange bolde, som Græsted nemt kunne bryde imellem. Få lyspunkter i anden halvleg var nok at angriber Martin Søfeldt fik sparket bolden i nettet. Et angreb hvor bagstopper Tim Sørensen bryder en BSF aflevering, tager bolden med frem, spiller Yutthana Sakaeo på højre kanten. Yutt kigger op, og sparker bolden fladt ind i det lille felt hvor Martin kommer stormende og sikker sparker bolden op i nettaget. 4-1 til Græsted med små 10 minutter igen og så var den kamp vist afgjort.
Græsted glemte dog at lukke af bagtil. BSF fik lov til at få et helt unødig reduceringsmål hvor de nærmest spadserede igennem forsvaret og sikkert sendte bolden i nettet bag en sageløs Jonas Thomsen i Græsted målet.
Som efterskrift kan man nævne at holdets stemmer blev spredt ud over et stort felt, og vel nærmest er synonym med Græsteds flotte flotte første halvleg. Søren Arildslund bliver fortjent kåret som kampens spiller af Græsted folket.
Næste kamp er lørdag d. 9/10 kl 16:00 hjemme mod Birkerød. Et hold som Græsted havde tætte kampe mod i forrige sæson. Vi håber på en stor opbakning til holdet.